Frem mod julen 2007
Sikken en forandring der sker, når et lille barn kommer i børnehave. I løbet af de godt 2 måneder Anna har været i børnehave har hendes sprog udviklet sig helt utrolig meget. Der var naturligvis et sporg inden børnehaven, men nu er det meget mere varieret og hun sætter både 4 og 5 ord sammen.

Hun glæder sig hver dag til at komme i "boornehaav", for så skal hun lege med Fie (Sofie), Gustav og Hassan. Det er vist et godt lille 4 kløver, der leger sammen næsten hver dag. Det er i hvert fald kun de 3 indtil viderer, hun fortæller om. Pædagogerne fortæller, at hun er et meget glad barn. Hun suser rundt, danser, hopper og griner det meste af dagen. Det mærkes også tydeligt, når vi kommer hjem for så er hun træt! utrolig træt om eftermiddagen, så vi kæmper faktisk lidt for at holde hende vågen indtil vi skal spise.