Den 19. november var det dåbsdag og mormor havde i flere måneder arbejdet på dåbstøjet: den flotteste kjole i nougatfarvet taft, en fin lille vendbar jakke i samme taft og fleece dertil og da barnet jo ikke skal fryse, havde mormor også kreeret en super flot poncho med satinhætte og en fin lille hat - det hele matchede naturligvis!!! ( billeder kan ses under dåbsdag)
Det gik bare fint i kirken. Anna var naturligvis lidt utålmodig, men da vi gik op ad kirkegulvet efter præsten, var hun bare klar: "hej-hej", som ville hun sige, nu kommer jeg - har alle set mig? thii-hii, den lille charmer.
Selve dåbshandlingen var intet problem. Far holdt selv Anna og det var helt i orden at få lidt vand i hovedet. Faddere, familie og venner stod omkring os under dåben, så alle fik lejlighed til at se med i den lille kirke.
Vi var ved besøget af præsten blevet enige om, at da Anna nu var lidt ældre end normale dåbsbørn, så var det i orden at "slippe" hende løs i kirken efter dåben og jeg spurgte præsten endnu engang om, det nu var i orden og det var det naturligvis - så Anna fik lov at få lidt rundt. Det var bare det sjoveste: hun tussede rundt og sagde hej-hej til alle på alle kirkebænkene - og da man slet ikke lade være at respondere på hendes hej-hej, så blev det liige lidt for meget for præsten, som fra prædikestolen fik sagt, at Anna nok troede, at hun var dagens midtpunkt? øhh, ja, det mente vi nu nok alle, at hun var...nej, det var altså en blandt flere uheldige bemærkninger præsten kom med den dag...nå, pyt, vi havde nu en fin dåb alligevel.
Efter dåben tog vi til Restaurant Skov, hvor vi fik champagne-brunch. Far, mor og mormor holdt tale og moster havde lavet en sang. Kl. 14.30 var der rundvisning i Viborg midtby af Kirstens far, som var en fantastisk vidende og god fortæller og alle mente, at det var et godt indslag på dagen, som sluttede hjemme på Møllevej, hvor vi fik lidt kaffe og kage og noget suppe. De sidste gik ved 19-tiden og så gik der heller ikke lang tid, før Anna var "grydeklar". Hun havde ikke sovet til middag (selv om far havde taget hende med hjem for at sove i stedet for at se Viborg) og der var slet ingen tvivl om, at hun havde nydt hele dagen! Det fine tøj, flotte smykker på, alle gaverne, den meget opmærksomhed og ikke mindst alle de mange gæster, som alle gerne ville lege - hun tog det i super flot stil og var bare glad og kærlig. Godt gået Anna!