Lillebror

Alexander ca. 4 måneder

Vi havde slet ikke forestillet os, at vi skulle være så priviligerede, at vi fik mulighed for at adoptere igen.

Men den 3. juli 2009 fik vi lille Feng Xiao Lei i forslag og som det fremgår af billederne, så er han den skønneste lille dreng.

Feng Xiao Lei er født den 28. februar 2008 og er således nu ca. 1,5 år, - næste samme alder, som da vi fik Anna i forslag i 2006. Han bor i øjeblikket på Baoji Social Welfare Institute i Shaanxi provinsen og vi håber at kunne hente ham hjem senest i januar 2010.

Vi har sammen med Anna fundet frem til, at han skal hedde Andreas Lei, - igen lidt dansk og lidt kinesisk.  - Ja, det troede vi så, inden vi tog afsted, men det skulle vise sig, at vi ikke helt kunne forlige os med navnet Andreas Lei.  

Efter vi er kommet hjem har vi valgt at ændre navnet til Alexander Xiaolei og der er ikke nogen rationel forklaring på ændringen af Andreas til Alexander!!! 🤩 - dog er forklaringen på Lei til Xiaolei den, at Xiaolei betyder følgende: Xiao betyder solopgang og lei betyder tordenvejr og da han helt bestemt indeholder begge dele i sit temperament, så må navnet nødvendigvis også indeholde begge dele.

Han måler 79 ca., vejer 8,3 kg. og er født i rottens år. Om  rotter fortælles, at de tænker hurtigt og baserer sine afgørelser på logik. Hvad de måtte mangle i kompetence, vinder de ind med hurtighed og beslutsomhed. De arbejder gerne hårdt og flittigt for at nå deres mål. Samtidig er de meget original og går aldrig tom for gode og spændende ideer. Rottens negative egenskaber er, at den let bliver irriteret og utålmodig. De hader, når der går for lang tid med sagerne.  - Hmm, der bliver da vist noget at leve op til...