Søndag, den 21. januar 2007
Mor er startet på arbejdet og Anna er startet rigtigt op hos Heidi og det går bare så godt. Hun er meget glad for Heidi og ikke mindst Heidis mand, Kent har hun vist taget med storm. Efter de første par dage, hvor hun var lidt observerende, deltager hun nu i legen sammen med de andre børn og det er ofte også Anna, der tager initiativ til en bestemt leg. Heidi er meget opmærksom på Anna og når de synger og laver sangtegn, så er det Anna, der er først med med at gøre tegn.

Der er slet ingen tvivl om, at hun er musikalsk! forleden vi kørte en tur i bilen og far sang: Vi har det - åh-åh, så dejligt åh-åh-åh-åh - nogle gange, så lagde Anna i og sang med på åh-åh-åh-åh OG FULGTE TONERNE OP OG NED! ja, vi var nu duperede. Vi sætter ofte musik på og danser rundt og der kommer mere og mere rytmik i kroppen, det er en fornøjelse.

Der er ved at komme "rigtige" ord frem og det kan ikke vare længe før hun får styr på udtalen - det bliver også sjovt. Hun forstår jo alt, vi fortæller hende og hun vil også gerne "læse" i bøger nu. Vi kan godt sidde og kigge i en bog og tale om billederne og specielt "De små synger" er hun meget glad for at sidde og synge ud fra.

Forleden havde vi 6 måneders opfølgningsbesøg fra Regionen og vi har nu mødt den 3. sagsbehandler. Det var en meget positiv oplevelse. Karen var nem at tale med. Nogle dags forinden havde vi besøg af sundhedsplejersken og begge havde nogle "check-spørgsmål", som vi nemt kunne svare positivt på. Anna er rigtig god med i forhold til sin alder syntes begge og det er vi naturligvis meget glade for (Vi var nu heller ikke i tvivl om, at hun var helt med, men det er naturligvis dejligt at andre bekræfter det)

Samtidig med besøget af Karen fra amtet, fik vi lavet aftale om fase 1 samtale omkring ansøgning nr. 2. Nu får vi se, hvordan det går, men der er ingen tvivl om, at det vil være godt - ikke mindst for Anna - at få en lillesøster eller lillebror. Vi kan kun håbe på, at ventetiden i Kina bliver mindre, således vi ikke kommer til at vente 2-3 år.

Heidi er desværre sygemeldt i 3 uger fra den 22. januar, men Bendt har taget sine sidste 2 ugers barselsorlov, så Anna kan blive kørt stille og roligt ind i gæstedagplejen. Vi forventer at vores gæstedagplejer Camille er en fast gæstedagpleje, så Anna kan blive tryg og glad for at være der også. Heldigvis har vi jo mormor, morfar og moster, som gerne stiller op til pasning, hvis og når der bliver behov, men der hvor vi kan planlægge gæstepasning i forvejen vil det jo være fint. I fredags havde Heidi fridag og vi syntes ikke, det var en god idé at lade Anna starte op hos gæstedagplejen med en fuld dag. Nyt sted, nye børn og ny dagplejemor, som hun selvfølgelig har hilst på flere gange, men alligevel...

Mormor og morfar kom og passede Anna og heldigvis for det for hun var slet ikke godt tilpas. Efter 7 ugers hoste (og 2 lægebesøg, hvor vi fik at vide, at det er en virus, som ikke skal behandles, men blot gå over af sig selv) begyndte næsen at løbe konstant torsdag og det blev ikke bedre fredag. Det blev til en rolig dag hjemme og en lille tur ned til byen om eftermiddagen og så kulminerede det sent fredag aften med høj feber. Heldigvis havde vi en børnepanodil og det hjalp, så Anna var fuldstændig frisk og glad igen lørdag morgen - herligt!



Lørdag den 30. december 2006
December måned er på falderebet og Charlottes barselsorlov er start overstået. Det er slet ikke til at forstå, at der nu er gået ½ år. Det har været en fantastisk tid og vi har lært Anna at kende, som en helt igennem glad og tillidsfuld lille pige.

December måned er bare fløjet afsted og da julen skulle fejres hos mormor og morfar i Ebeltoft, var juleforberedelserne her på Møllevej ikke højt prioriteret. Vi havde naturligvis pyntet til jul, men det var ikke noget Anna var særlig optaget af - det bliver sandsynligvis helt anderledes til næste år.

I ugen op til jul fik vi "prøvekørt" aflevering og hente igen hos vores dagplejemor Heidi. Den første dag blev Anna afleveret ved 9-tiden og hentet igen ved 12-tiden og det gik fuldstændig uden probemer af nogen art. Hun var stille, da jeg gik og havde haft det hyggeligt med de andre børn og var glad, da hun blev hentet igen.
Dag 2. var en anden oplevelse. Efter 20 min. ringede Heidi, at Anna nu havde grædt hjerteskærinde og det kunne hendes hjerte ikke bære, så jeg måtte komme og meget gerne blive en times-tid, hvis jeg havde mulighed for det. Så kunne der falde lidt ro over Anna og med mor ved siden af legede hun igen med de andre børn og var glad da vi gik. Dag 3 gik også fint med aflevering: Heidi havde gjort de andre børn klare til en gåtur og så var det jo dem der gik og ikke mor - og det var også fint. Det skal nok blive helt fint for Anna hos Heidi. De kan lide hinanden og de andre børn er også søde og da, de er jævnalderende kan de naturligvis lære hinanden en del og det er jo lige det, vi ønsker os.

Og så blev det jul! vi skulle som nævnt til Ebeltoft og alle glædede sig ekstra i år, hvor der nu var et barn i familien. Anna var naturligvis meget fin i ny julekjole og det var hun temmelig bevist om - hun gik og rykkede ud i skørtet og svansede lige så stille og roligt rundt. Julemaden var også dejlig - specielt ris a´la manden. Uhmmm det hittede, og så havde mormor naturligvis sørget for en lille mandelgave til Anna. Den "store" mandelgave" gik som vanligt (kunne man fristes til at sige) til Bendt...

Anna var i et strålende humør hele aftenen og selv om klokken blev 21.00 inden vi var færdige med julemiddagen, var hun stadig i højt humør. Så gik vi rRundt om juletræet med sangbøgerne og Anna i hånden og da vi voksne syntes, efter de vanlige 8 sange, at nu var det vist nok  - ja så gik Anna lige et par ture selv om træet og havde naturligvis sangbogen i hånden, samtidig med hun sang nogle skjønne strofer - det var altså det kæreste syn, - hun syntes i hvert fald, at det var super hyggeligt.

Der var jo masser af gaver til os alle og naturligvis var der også mange til Anna, selv om vi nok alle havde tænkt, at det ikke skulle være noget gaveorgie, for det er jo svært at tage ind. Nogle af gaverne blev gemt til dagen efter og dagen efter igen og så var der tid og plads til at koncenterer sig den enkelte ting. Ingen tvivl om, at hun syntes, det var dejligt at holde jul og det var nogle skønne og hyggelige juledage hos mormor og morfar, som naturligvis havde sat alle sejl til.

3. juledag var vi, traditionen tro, hos Kim og Jette og pigerne til julefrokost sammen med Steen, Pia og lille Christian. Line, Nanna og Anna hyggede sig sammen og Line var det mest tålmodige og sødeste lille væsen overfor Anna. Det var dejligt at se, at de kunne hygge sig sammen.

4. juledag skulle vi til julefrokost hos farmor, så vi havde bestilt overnatning hos moster fra 3. til 4. juledag. Nede hos farmor charmede hun vist alle - som sædvanligt. Hun var bare en glad pige, som gerne ville snakke med alle gæsterne og det var bare dejligt.

Nytårsaften blev fejret på Møllevej og vi havde besøg af Kirsten, Steen og Isabella. Anna havde sin fine amerikanerkjole på og hun lignede en lille prinsesse. Hun perlede hele aftenen indtil kl. 22., hvor vi lagde hende i seng og det var bare helt i orden. Der var ikke nogen tegn på, at hun var bange for skyderiet, men se på det - det ville hun ikke. Det var altså for underligt.

2006 - et på alle måder fantastisk år! Anna kom ind i vores liv og større glæde findes jo ikke. Det er fantastisk at tænke tilbage - blot 6 måneder - og se den udvikling, som det lille barn har været igennem, i den tid, vi har kendt hende. Fra det lille væsen, som vi fik i Guangzhou, som var i chock de første dage, til den lille selvsikre og til tider bestemte pige, vi kender i dag. Sikken en udvikling på den korte tid.



Søndag den 26. november 2006
En hyggelig måned med samvær med familie, venner og bekendte er snart overstået og vi har bare nået så meget.

Vi havde besøg af Anne Marie og Søren og det var en rigtig hyggelig aften. De var spændte på at se Anna og hun var som vanligt i godt humør, - men i seng og sove... nai, det ville hun ikke. Så far måtte gå med og fik sig vist også en lur.., ja sådan kan det gå, når dagen har været lidt lang.

Den 5. november gik turen endnu engang til Kerteminde, hvor Kina-rejsegruppen havde sat hinanden stævne for første gang, siden vi var kommet hjem. Det var fantastisk at se alle! der var sket en masse med alle pigerne og ikke mindst lille Siw var blevet en helt anden pige, som lige skulle se situationen an, men så var hun også helt klar til at deltage i løjerne sammen med de andre - det var så dejligt at se. Det var desværre lidt begrænset, hvad vi nåede at tale med de andre, for vi skulle jo hele raden rundt og høre lidt om alle familierne, men indtrykket var, at alle havde det rigtig godt og pigerne trives. Næste gang vi mødes bliver til næste sommer, hvor det så er planen, at vi skal tilbringe en hel weekend sammen.

Vi har også haft besøg af Grethe og Jørgen og det var en utrolig hyggelig eftermiddag. Anna fik den sejeste lyserøde pudelbamse med sko og fint tøj og hun virkede ikke total afvisende overfor den, så den skal hun nok blive glad for. Ja, der er udvikling hele tiden og da vi sad og spise æblekage med flødeskum var det helt naturligvis for Anna, at hun selv spise med en lille ske OG bagefter tog hun servietten og tørrede sig om munden...!

Ja, hverken Grethe, Jørgen eller Arne, som også har flere børnebørn havde set noget lignende og jeg måtte da også efter et par minutter indrømme, at det havde jeg nu heller ikke. Men flot, at pigen spiser så pænt, det er det nu, så moderen var vældig stolt.

Den 19. november var det dåbsdag - læs mere under afsnittet "Annas dåb".

November har også været præget af mange møder i Erhvervskvinder og ikke mindst moderens UVL hele uge 48, hvor Anna er blevet passet af både far, mormor og morfar, farmor og Poul, moster, Kirsten og Isabella. Det er alt sammen gået rigtig godt - fantastisk, at hun har taget alle til sig og syntes, det er dejligt at være sammen med andre end mor og far. Det nyder både vi og familien!



Søndag den 29. oktober 2006
SÅ er Anna VORES!!!  nu er det endelig på plads  vi fik adoptionsbevillingen i går fra amtet og alle formaliteter er nu på plads og i orden - det var naturligvis som vi forventede, men alligevel dejligt at få det helt i orden.

Den sidste måned har været meget begivenhedsrig. Anna har udviklet sig totalt meget tiden sidst og det sjoveste er, at hun snakker og snakker og stadig ingen (desværre heller ikke mor og far) forstår, hvad hun siger. Vi forstår dog "oooar" og "aaar" og stadig hej, hejsa og hov, men så er det vist også sagt... Hun er bare så sød og dejlig og liiige om lidt, kommer der jo nok rigtige ord frem, så vi alle er med på meningen.

Efterårsferien startede med fødselsdag hos moster i år og naturligvis var det lille Anna, som var midtpunktet, selv om vi jo var 2 fødselarer tilstede... Vi har nu ikke noget imod at træde i baggrunden, det er helt i orden. Anna var klædt i sin fine lille røde kina-kjole og hun var meget bevidst om, at hun var rigtig flot. hun opførte sig naturligvis eksemplarisk - hele aftenen. Spiste pænt og charmede hele bordet og lagde sig pænt til at sove i mosters seng - uden at kny og sov næsten med det samme. Ja, de andre bedstemødre var meget imponeret.

Vi nød en dejlig lang efterårsferie i Blokhus, hvor mormor og morfar også var der hel ugen. Det var så dejligt, at der nu var lejlighed til at lære Anna rigtig at kende, der er ingen tvivl om, at nu er der fuld tillid og tryghed også hos mormor og morfar. 

Vi holdt Annas 2 års fødselsdag søndag den 22. oktober, da det ikke var let at samle alle på selve dagen. Vi havde inviteret hele familien til børnefødselsdag med boller, chokolade, lagkage og en flot kagekone, hvor der naturligvis stod: Tillykke Anna 2 år!
Det sjoveste var, da Anna fik pakker. Hver pakke blev åbnet meget sirligt og Anna sagde neiiiii og neiiii og neiiii - ja, vi var alle meget imponeret og syntes det var rigtig sjovt. Dagen sluttede med fødselsdagsmiddag og et træt barn, som hele dagen havde perlet og haft en rigtig dejlig dag. Chokolade og lagkage var helt klart et stort hit, ja, så ved vi da det...

Marianne og Birgitte var kommet hjem fra hhv. Californien og Tyskland med drengene (dog ikke Christoffer og Daniel fra USA) og vi glædede os rigtig meget til at være sammen med dem alle. De skulle have været hjemme i sommerferien, men Daniel brækkede arme med et temmeligt kompliceret brud, så sommerferien blev aflyst. Vi nåede heldigvis at få en meget hyggelig aften (på Annas fødselsdag, den 23. oktober) sammen med pigerne og deres onkel Birger inden vi tog tilbage til Viborg.

 

Fredag den 6. oktober 2006
Éndnu en måned er løbet afsted. 

Den 6. september flyttede vi hjem fra Blokhus og så var "ferien" forbi. Den musikalske legestue, som vi har meldt Anna i begyndte i slutningen af august måned og vi ville ikke misse flere gange end vi allerede havde gjort. Legestuen er bare et hit! Selv om de andre børn er noget yngre end Anna, syntes hun, at det er rigtig sjovt at hoppe, synge og spille på alle de forskellige instrumenter. Lille Katrine er også på holdet og vi mødre hygger os lidt med, at vores små kina-piger kommer til at lære hinanden lidt bedre at kende.

Katrines forældre, Dorthe og Troels havde søndag den 17. september arrangeret en super eftermiddag, hvor vi var 4 "kina-familier" som mødtes og hyggede os med vores lækre kina-piger. Pigernes aldre er meget spredt og det kan blive helt sjovt at se, hvordan de kan få fornøjelse af hinanden. Vi aftalte, at vi mødre (og pigerne naturligvis) skulle mødes igen i oktober måned og så blev det aftalt at holde endnu en Kina-familie komsammen engang i november måned - det bliver rigtig hyggeligt.

Anna og mor kørte også en dag til Odense, hvor vi besøgte Line, Charlotte og Martin. Det var en fantastisk hyggelig og dejlig dag. Charlotte havde lavet en super lækker pige-frokost og efter den var fortæret gik vi turen ind til Odense city i det mest fantastiske september vejr med pigerne i klapvogn. Charlotte viste rundt i alle de hyggelige shoppe-gader, - det er bestemt ikke sidste gang vi kommer til Odense... Turen hjem gik rigtig godt - Anna sov det meste af vejen og resultatet var efterfølgende, at hun ikke ville sove, da vi kom hjem... dvs. det tog ca. ½ time, men vi er jo også temmelig forvente med Annas sovehjerte  

Anna sover stadig hver dag omkring ved 20-tiden og vågner hver dag omkring ved 8-9-tiden med et stort grin og står og hopper i sengen af fryd. Vi har fundet den gode rytme, hvor formiddagen bruges i fred og ro hjemme med hygge, et lækkert bad, sang og leg. Efter middagsluren, som stadig er mellem 11 og 13. 00, får vi frokost og så er vi klare til at "indtage" verden. September måned har jo været helt fabelagtig og vi har gået rigtig mange lange ture med klapvognen - både alene og sammen med Katrine og Dorthe, det var været rigtig hyggeligt.

Mormor og morfar og moster har alle været på ferie det meste af september måned, så der er blevet sms´et en del - vi glædede os til de alle kom hjem igen i god behold og nu har vi ved selvsyn set dem alle og Anna genkendte dem alle helt tydeligt.

Desværre mistede jeg (Charlotte) min far den 21. september. Der har naturligvis været et del ting, der skulle ordnes i den forbindelse og Anna har været en lille knop og fulgt med uden at kny. Hun har været solstrålen - også - i denne tid og vi er meget glade for, at min far nåede at se både Anna og hans andet lille barnebarn Benjamin, som min søster Anne-Sophie, fik i marts måned. I forbindelse med fars bisættelse havde vi besøg af Anne-Sophie, Benjamin og Christian (endnu en A,B & C-familie) i Viborg og det var super hyggeligt. Anna og Benjamin fandt hurtigt hinanden, selvom Benjamin er noget yngre. Anna ville i hvert fald gerne have fat i både hans legetøj og hans sut (selv om hun ikke har brugt sut siden Kina).

Den sidste uges tid er stemmeføringen tiltaget væsentlig 🤩 Anna snakker og snakker og vi gad vide, om det er kinesisk, for vi forstår ikke en brik"! Det er det jo nok næppe, men det varer ikke længe før al den snak bliver til rigtige ord og så er der nok ingen grænser for, hvad vi skal lægge øre til. Der flyder en strøm af "ord" ud af munden på hende, mens hun sidder nærmest gravalvorligt og "fortæller" om ??? ja, øhh - noget - altså!

Motorikken er meget stabil. Der løbes, mens der hujes og grines og helst MEGET højt, det er altså det bedste  Der skal udforskes en del og kommer hun til at gå en lille tur på sine ben, vender damen meget hurtigt om og går i den helt anden retning. Det er helt bevidst, for skuldrene trækkes helt op, næsen rynkes og fniset er temmelig højt, når hun vender sig om, så´n lige for at sikre sig, at vi nu har set, at hun er gået. Det med vægten er vi lidt mere usikre på... hun tager ikke så meget på, selv om hun spiser godt, både havregrøden til morgen, rugbrøddet til frokost og så naturligvis aftensmaden - og indimellem en snack eller 2. Måske er det fordi, at hun også vokser lidt, - det må være blevet til et par centimeter, for den lyseblå kjole, som Anna havde på på CAB-kontoret den 10. juli er "krympet" til numsekort i stedet for knækort. Vi må vist snart til at tage nogle mål.

V i fik også den anden sidste vaccination hos lægen den 21. september og det var altså ikke nogen succes. Lægen ramte ikke ordentlig med nålen og måtte stikke igen, men det resultat, at nålen rev en flænge i låret og der er stadig en kugle omkring det sted, hvor nålen gik ind. Det var bare så synd, selv om Anna er en lille sej dame, stod tårerne ud af øjnene på hende.

Den blev også i september, at Bendt fik nyt arbejde. IT-service leder på Aalborg Portland med start allerede 2. oktober, og han glæder sig!

Så denne weekend valgte vi at "forlænge" ved at tage til Blokhus torsdag aften (så skulle Bendt ikke så langt). Fredag skulle vi nå både sygehuset og Ågården med de sidste ting omkring far og så var vi inviteret til kaffe hos tante Lissi og onkel Erik og til middag hos moster. Lørdag skal vi spise hos Anne og søndag formiddag skal vi til kaffe hos Margrethe og Kurt - jamen, så har vi vist ikke så mange flere måltider at planlægge selv - er det ikke bare herligt. Og Anna, den lille charmer - hun tonser rundt og nyder livet....!


Lørdag den 2. september 2006
Det er et stykke tid siden, vi har haft lejlighed til at opdatere hjemmesiden og der er sket meget siden sidst.

Anna har i flere uger været en rigtig "vinker", hver gang vi siger hej-hej eller farvel ryger hånden op og hun vinker det bedste hun har lært. Det er faktisk meget royalt for armen er strakt ud og hånden kører frem og tilbage.

Uge 34 er overstået og godt overstået! Mor skulle på sin uddannelse i Norge og far og Anna skulle være helt alene hjemme i næsten 6 dage. Det var nogen far i særdeleshed glædede sig til - mor var lidt mere betænkelig, men da Anna elsker sin far højt var hun jo i trygge hænder. Det var en rigtig god uge for dem begge. De har hygget sig sammen: besøgt kolleger på skolen i Aalborg og alle syntes naturligvis, at hun var meget charmerende. Anna skulle også vaccineres hos lægen og det var hun bestemt ikke vild med, men far tog det i stiv arm og så kommer de næste stik om en lille måneds tid.

Hele familien stod naturligvis stand by, hvis Bendt skulle have behov for hjælp, - men det havde han ikke...det bedste var dog min (fantastiske) planlægning, for efter jeg kom hjem var Bendts ferie overstået og han skulle starte på arbejdet. Allerede onsdag i uge 34 måtte han erkende, at man vist ikke nåede så meget udover at passe og pleje den lille dame. Thii-hii, så forventningerne til, hvad der er ordnet i løbet af en dag er ikke store og det kalder jeg altså god planlægning. Hvem har ikke hørt "jamen, du går da bare hjemme og har hele dagen..." det er ovre, er det! YES

Tror I ikke, at barnet sagde "MOAR" på vejen ind til lufthavnen  og så for FØRSTE gang! Bare det mest velvalgte tidspunkt. Der er ikke kommet mange ord på udover: Hej og hejsa og lyde, der stadig lyder som far. Hej og Hejsa hitter dog og det kommer man jo også langt med...

I den nu snart forgangne uge er Annas kampvægt kommet på 10 kg. ! Af de papirer vi fik i april måned, fremgik det, at hun vejede 9,4 kg i januar måned. Vi vejede hende et par uger efter vi var kommet hjem fra Kina og da vejede hun ca. 9 kg., så de tidligere oplysninger tror vi ikke meget på, da vi syntes hun har fået nogle mere lækre lårbasser og lidt bedre kinder. Da hun var var hos lægen i august måned vejede hun 9,4 kg. og målte 82 cm, hvilket var fint. Hun passer str. 86 (der skal dog bælter i bukserne), så jeg er spændt på, om det tøj vi har i str. 2 år bliver for stort her til vinter - nu får vi se.

Vi har også fået bestilt tid til barnedåb i Asmild Kloster Kirke, søndag den 19. november. Det bliver en stille og rolig dag, hvor vi samler de nærmeste. Mormor og jeg er allerede i gang med design af dåbskjolen, som mormor har lovet, hun vil lave. Det er vi meget glade for og nu kan hun slet ikke vente med at komme igang - så måske deres ferie i Italien bliver et par dage kortere...? nej,l det håber jeg nu ikke, for for første gang skal mormor og morfar køre på ferie til Italien og efter en uge i et lækkert hus sammen med Teddy og Pippe, kan de selv bestemmet, hvor de ønsker at køre hen og hvornår de ønsker at komme hjem - det er jo helt fantastisk.

I går var vi så til en rigtig dejlig fest på Rold Stor Kro hos Vardinghuserne og Anna blev passet af farmor og Poul hjemme i Blokhus. Det gik bare rigtig godt og det er skønt at vide, at farmor gerne vil passe Anna igen og i øvrigt gerne komme til Viborg og overnatte. Det vil vi benytte os af.

Jeg skal til at slutte for denne uge - der skal forberedes til endnu en fest i dag. Trine og Jørn skal giftes i Skøring Kirke kl. 14.00 og Bendt tager med til vielsen, hvor han vil synge en sang til Trine fra Jørn. Trine ved det ikke, så det bliver spændende at se hendes reaktion. Så suser han videre til Esbjerg, jeg bliver og fester og Mormor mødes vi med udenfor kirken, så hun tager Anna med hjem til Ebeltoft, så skal de hygge sig til søndag.



Søndag den 13. august 2006
Der sker rigtig mange ting med Anna. Hun siger nu rigtig mange lyde og det begynder at ligne noget vi også siger, - uden det dog er forståeligt. Hun vil gerne "snakke", når vi suser rundt herhjemme, men når der er gæster og når vi kører i klapvognen - så er der ikke så meget lyd på.

Rytmen er ved at være kørt ind. Anna er forholdsvis nem at lægge i seng om aftenen og hun sover normalt mellem 11 og 12 timer!!! om natten - det kan vi altså ikke klage over... 😉

Om formiddagen bliver det typisk til et par timers søvn og det gør hende rigtig godt for både frokost, eftermiddag og aften løber med leg, dans, grin og løbeture (helst på vejen og i den anden retning af mor og far)

I den forløbne uge har der været masser af besøg af andre børn og det har været helt sjovt at opleve Anna begynde af lege med de andre børn. Da vi i sidste uge havde besøg af Line og Nanna var hun ikke så legesyg. Det virkede måske lidt overvældende at 2 lidt store piger gerne ville lege og så med hendes legetøj. Det samme gjorde sig gældende, da vi også i sidste uge havde besøg af Marie og Simone. Det glæder os, at hun ikke er bange for at være sammen med de andre børn og det med at dele legetøj og lege med skal nok komme med tiden. Det med at lege med legetøjet er ikke helt på plads. Det bliver undersøgt og der bliver smagt på det og så er det vældig sjovt at rydde det hele ud over hele gulvet - så det gør vi en del i...

I denne uge kom Gitte, Mikael, Christian og Anne og de 2 piger havde det rigtig sjovt sammen. Anne, som lige er fyldt 5 år, er rigtig god til at lege med Anna og de 2 piger var i "folkevogns-baddet" og havde det fantastisk sjovt. Anne grinede helt vildt, da Bendt hældte vand over dem og det var som om, at Anna tænkte; øhh, ved ikke liiige helt, hvad der er sjovt her, men jeg må hellere grine lidt med...🤭 PS. I øvrigt Anna og Anne - det var altlså slet ikke nemt at holde orden på de 2 pigers navne - thiii-hii. Heldigvis var det både Gitte og jeg, som kløjs i det flere gange...


Og så i denne uge blev Anna passet af både farmor og mormor og det gik rimeligt. Hos farmor blev det til et par timer og efter ½ times hygge blev damen nogen utilfreds, - det var synd for både farmor og Anna, men da farmor skal passe Anna igen om 2 uger, når både mor og far skal til 2 x 70 års fødselsdagsfest på Rold Stor Kro hos Vardinghusérne, prøver vi igen - blot i Blokhus næste gang.

Besøget hos mormor gik rigtig godt. Anna charmerede hele selskabet fredag aften og gik på hovedet i seng - sent... hvilket naturligvis også bevirkede, at vi måtte vække hende næste morgen ved 9-tiden, så rytmen ikke blev slået helt i stykker om lørdagen. Mor skulle nemlig til polterabend hos Trine i Skæring, så mormor og Anna skulle hygge sig alene det meste af dagen. Det gik godt og da mor kom tilbage til Ebeltoft var mormor og Anna på besøg hos Lone, Poul og deres 3 drenge. Det var lidt sjovt med deres yngste, Asger. Han var totalt opslugt af Anna. Asger er 1 måned ungre end Anna og sad med hånden under hovedet og betragtede hende med beundrende øjne, mens de spiste lidt pizza - det så bare så sjovt ud.

Søndag var vi nede på Fregatten og besøge morfar. Nu har vi jo i flere år talt om, at vores børn skal have is hos morfar og skulle det nås, inden han stoppede med at arbejde, så var det nu - så det nåede vi lige. En hyggelig frokost ombord og is til dessert, - så bliver det vist ikke meget bedre.

Med Mozart er der stadig våbenhvile. Han rører ikke Anna og hun rører bestemt ikke Mozart. Der er dog ingen tvivl om, at han gerne vil hygge om hende. Han kan lige snige sig til at give hende et lille slik, når han går forbi. Anna kan bestemt ikke lide det, men er mere ved at vænne sig til, at han dog er i nærheden af hende. Han vil dog gerne røre alle andre børn og fortsætter den tendens, overvejer vi at få ham kastreret. Det vil også løse problemerne omkring Lykke og hendes løbetider. Foreløbig ser vi lige tiden an.



Lørdag den 5. august 2006

Endnu en begivenhedsrig uge, hvor vi har nydt vores lille glade pige.

Tirsdag var vi i Viborg, hvor vi havde besøg af sundhedssygeplejeren og hun var imponeret over alle de ting Anna kunne og de mange fremskridt hun havde gjort på kun 3 uger. Det var 1. gang vi skulle have Anna med hjem til Viborg og hun spænede rundt på sine små pusselanker og blinkende sandaler og grinede højt over lyden af sandaler mod trægulv - herligt.

Efter besøget af Åse gik turen videre til Nr. vorupør, hvor vi skulle besøge Line, Charlotte og Martin. Line har Anna jo sovet ved siden af i 1,5 år, så vi var lidt spændte på, hvordan pigerne ville modtage hinanden.

Det virkede ikke som om, der var den store gensynsglæde. Anna ville gerne røre ved Line, men Line var ikke helt med på den leg. De legede dog senere på dagen med hinanden og så ud til at hygge sig. Forældrene hyggede sig i hvert fald rigtig meget  - det var en rigtig dejlig dag i Nr. Vorupør.

Torsdag og fredag havde vi besøg af Mette, Peder, Simone og lille Sara fra Kinagruppen. Det er nogle herlige mennesker og børnene havde det bare så fint sammen. Heldigvis var vejret rimeligt og vi gik en dejlig tur til stranden, hvor Bendt senere stødte til og så nød vi en lille øl, samtidig med vi hyggede sammen med børnene i sandet.  Det var en hyggelig aften, hvor Peder blev præsenteret for flere nye ting (og nej tak, krabber var ikke lige ham,.. ;0)) børnene faldt endelig til ro ved 22-tiden og så kunne vi voksne nyde maden, vinen o.s.v...

Desværre begyndte næste dag med ondt i hovedet på begge d´herrer. Alle var enige om, at det ikke var mængden, men den specielle Jakobsen øl - ærgerligt, for golfturen blev således udsat og pigernes indkøbstur blev minimeret. Det gør vi da bare om en anden gang, hvor vi ligeledes sikrer at øllet er helt almindeligt!

Fredag aften og lørdag var ren afslapning for Anna og mor. Det var første gang, at vi piger havde tid til bare hinanden over flere dage og det nød vi bare så meget (tror da også, at Anna nød det...)



Søndag den 30. juli 2006

I dag er det 3 uger siden vi fik Anna og vi har nu været hjemme i Blokhus med vores skønne lille datter i snart 2 uger. Tiden er fløjet afsted og der har været rigtig mange gæster for at se til Anna (og os siger de også...)

Det har naturligvis været en vældig omvæltning for Anna, men samtidig har hun også tilpasset sig temmelig hurtigt. Der er det store smil på, når hun leger med sin mor og far og det er skønt at se, at hun har overgivet sig fuldstændig, ved hvem vi er, og finder hygge ved os.

Både mormor, morfar, farmor og moster har været her flere gange og Anna deler gerne smil og små knusere ud, så lang tid, at hun bare kan komme tilbage til sin mor og far.

Vi arbejder på en daglig rytme og Anna sover gerne fra ca. 20.00 og til ca. 08.00 - sommetider endda længere. Enkelte dage er hun vågnet omkring kl. 07.00 og så er hun sulten og vil gerne have sin havregrød. De første dage troede vi, at middagsluren var omkring kl. 13.00 - 15.00, men nej, damen var træt kl. 11.00 og ville gerne sove et par timer fra 11. til 13.00 og så først derefter få frokost. Jamen, så gør vi da bare det og det virker fint. Enkelte dage har vi måtte holde hende vågen til 11.00, men der har også været så varmt, at vi godt kan forstå, hvis hun bliver træt. Vi tror, at en god søvnrytme giver gevinst senere og håber, at vi dermed får kørt en god rytme ind og får en god dagligdag.

Anna er en nem og dejlig lille unge og vi er vilde med hende. Selv om far hver dag øver: faar - moar - faar - faar - moar - faar - faar i de uendelige, så er det endnu ikke lykkes for ham at få nogle "rigtige" ord ud af barnet. Hun pludrer gerne noget volapyk, griner, hviner og stormer rundt og kopiere iøvrigt alle de udtryk og bevægelser vi har i ansigtet - dygtig pige!

Der sker så meget hver eneste dag og de fremskridt hun har gjort de sidste 3 uger er ubeskrivelige. Fra at vakle usikkert rundt på sine små ben til at styrte rundt og danse i takt til musikken og rejse sig op og vil lege og hoppe, der har der kun været 1 lille uges tid - fantastisk!

I den kommende uge skal vi ses med nogle af rejsekammeraterne fra Kina. Mette, Peder, lille Simone og Sara kommer en tur til Blokhus torsdag/fredag - det bliver rigtig hyggeligt.

Anna skal til sundhedsplejerske på tirsdag i Viborg og derfra går turen til Nr. Vorupør, hvor vi skal besøge Annas sengekammerat  Line og hendes forældre Charlotte og Martin. Det glæder vi os rigtig meget til.