Anna startede den 1. oktober i børnehaven, Gl. Toftegaard, som ligger kun 500 m. fra Møllevej. Det giver nogle gode ture hjem om eftermiddagen, hvor mor sammen med Mozart kan hente på gåben og vi alle kan gå hjem, - en rask og hyggelig lille tur.

Det har været super nemt at starte Anna op i børnehaven og hun er nu rigtig glad for at komme der. Den første uge, var hun lidt stille og tilbageholdende overfor de andre børn og pædagogerne. De første 3 dage var der ingen problemer med at aflevere hende, hun satte sig lige så stille hen til de andre børn og satte sig til at tegne. Torsdag var en lidt mere bevægende affære, idet hun græd, da jeg gik. Pyh-ha, det var ikke rart, men jeg vidste til gengæld også, at det sikkert ville gå over efter få minutter. Jeg bad pædagogerne om at ringe, hvis hun fortsatte i mere end 20 min, for så vidste jeg, at hun virkelig var ked af det. De ringede ikke og det viste sig (naturligvis) at hun var stoppet i næsten samme øjeblik, som jeg var gået ud af døren. 

Allerede ugen efter var hun mere sit normale glade og åbne jeg! Pædagogerne fortalte, at hun legede, snakkede og grinede og havde det sjovt med de andre, så vi må da sige, at den overgang er gået rigtig godt.

Det er en ting, som hun er meget glad for. Hun elsker at sidde og tegne og kan nu kende forskel på alle farverne - det syntes vi er meget flot. Der kan gå rigtig lang tid med at lave flotte tegninger og moderen syntes, det er rigtig dejligt, at hun kan fordybe sig samtidig med hun er kreativ.

Den 13. oktober havde moster 70 års fødselsdag (og moderen ligeså) og i den anledning havde vi øvet os i at råbe hurra og synge fødselsdagssang. Det lykkedes ikke helt at synge fødselsdagssang på den 13. oktober, men det skal nok komme snart for hun har helt styr på det med "dejlig chokolade og kager til"... Det var en dejlig dag, men Anna blev træt hen på eftermiddagen, hvor hun faldt lidt i søvn på skødet. Hun ville dog ikke ligge og sove, selv om Lotte fandt en lille puslepude og et tæppe, som hun kunne ligge på. Nix, så vågnede hun igen og var nogenlunde frisk. Hun holdt ud til efter natmaden, men så var der heller ingen problemer overhovedet med at få den lille dame til at sove, da vi kom hjem.

Den 23. oktober fyldte Anna 3 år, men da det var en tirsdag valgte vi at holde fødselsdag for familien om søndagen.  Det var en rigtig dejlig eftermiddag, hvor hun i den grad blev begavet. Der var rigtig mange sjove, store og spændende pakker og det var svært for Anna at tage det hele ind. Der er efterfølgende blevet leget med det hele og alle tingene vakte stor lykke.

På selve fødselsdagen kom lille Katrine og hendes forældre Dorthe og Troels samt Heidi og Kent til chokolade og boller. De 2 små kinesere havde det rigtig sjovt - de hyggede sig virkelig med hinanden (kender både hinanden fra dagplejen hos Heidi og fra de gange, hvor vi samles med "Viborg-Kina gruppen") og fandt sammen om at sidde sammen og tegne (se billeder på "oktober 2007).

Anna var meget bevidst om, at hun havde fødselsdag. Det med pakker, schokolaaade og kager det går rent ind! Der var masser af flag og foran Anna stod naturligvis hendes eget flag, så når  vi vifter med det, råber hun HURRAAA!

Men at få hende til at sige, at hun er 3 år - det er ikke helt lykkes endnu. Hun var jo længe sagt, at hun hedder Anna, er 2 og lækker-lækker. Nu skal hun jo sige, at hun er 3 år. Vi øver og øver og nu er vi nået til, at hun ved, at 2 år er forkert - så nu siger hun bare "år" - ja, så siger hun da heller ikke noget galt

Anna er stadig en lille kopist. I dag sad jeg på toiletsædet og ordnede fødder, og den lille dame, skulle naturligvis også ordne sine fødder. Så af med bukser og strømper (hvilket hun naturligvis kan sæl`), ned i skuffen med mors ting, finde mors neglefil, hvorefter hun satte sig på gulvet og ordnede fødder - fuldstændig i samme position som sin mor. Efter et par minuter skubbede hun til mig; mor væk! ja, så måtte jeg jo flytte mig og straks kravelde hun op på toiletsædet og indtog samme stilling, som jeg lige havde haft. Jeg spurgte, hvad så med mor, hvor skal mor sidde? hun slog ud med hånden og sagde: mor gulvet! tak for det, nu var det altså Anna, der lige skulle have pladsen. 😀

I morgen kommer vores sagsbehandler fra regionen til "fase 3 samtale" omkring vores ansøgning til barn nr. 2. Vi forventer, at vi inden længe bliver godkendt af Regionen, hvorefter vi kan få klargjort papirerne til Kina, som igen er vores valg af land og komme på venteliste. Vi er dog ikke sikre på, at vi når at få en barn, for som adoptionerne går i øjeblikket - både fra Kina og på verdensplan - er der rigtig lange udsigter. (De sidste par, der fik børn fra Kina havde ventet i 22 måneder og der er ikke udsigt til, at ventetiden bliver mindre - snarere tværtimod, den vil stige stødt) Det er også sådan, at Regionens godkendelse kun gælder i 2 år og får vi ikke barn i forslag inden da, er vi ikke sikre på at blive godkendte igen. Men nu ser vi, vi gør i hvert fald et forsøg og måske ændrer forholdene sig, hvem ved?

Ellers NYDER vi Anna og alle hendes fortræffeligheder. Det er helt fantastisk, så megen glæde vi har af det lille væsen og hendes glade sind og får vi ikke flere små kinesere, så er vi rigtig glade for den lille charmer, vi allerede har.