Happy hygger sig i havestuen (okt. 2005)

Altså, - gider ikke ligge stille så længe... (Happy nov 2005)

Jeg har ellers stillet mig an... kom så med en kiks

Ja, ja - jeg ved da godt, at jeg ikke må sidde i møblerne, men hvis jeg nu ser lidt sød ud...?

Lille Lykke - det seneste skud på stammen i familien Adamsen (nov. 05)

Den skønne Happy. Hun render stadig rundt (indimellem) som en hvalp.

Happy i morfars stol (var aldrig gået hos mormor og morfar)

Det sidste billede af Happy, som vi skal af med den 30. juni. Happy er så døv, at hun ikke kan høre, når vi kommer for at kæle for hende og bliver hun forskrækket, reagerer hun ved at snappe og bide, - den chance tør vi ikke tage med en lille Anna i huset. Vi vil savne hende frygteligt, - hun har været os en kær hund i 15 år.

Jeg er altså temmelig fotogen og poserer gerne for fotografen - altså...

MIT hus.

Selv lille Lykke er blevet en stor og fræk hund.


De 4-benede medlemmer af familien

Dejlige Happy måtte vi sige farvel til 2 dage inden vi tog til Kina for at hente Anna. Happy var 15 år gammel og efterhånden temmelig blind og tunghør, hvilket har forårsaget, at når hun blev forskrækket, så bed hun og den risiko tog vi ikke med Anna, som jo ikke var tryg ved hunde.

I Efteråret blev vi desværre nødt til at sige farvel til skønne Mozart. Det var en tung beslutning, men han havde i nogle år haft blæreproblemer og havde det ikke så godt længere.
Mozart blev 13 år og nu låner vi mormor og morfars huns Lykke, når vi gerne vil nulle med en lille 4-benet.